Jerslev

Fysiklokale blev dyrere

JERSLEV:Renoveringen af fysiklokalet på Toftegårdsskolen i Jerslev blev lidt dyrere end ventet. Der er brugt 100.183 kr. mere, end der var afsat til fysiklokalet. Børne- og kulturudvalget foreslår nu, at pengene hentes fra den pulje på 135.000 kr., der er afsat på budgettet til udsugning i sløjdlokaler, og som ikke er brugt. Sløjdlokalerne har fået udsugning. Formand for børne- og kulturudvalget, Lene Hansen (S), påger, at der er sket en misforståelse mellem skolen og teknisk forvaltning, så ingen af parterne i overslaget over udgifterne har været opmærksomme på inventaranskaffelse samt anskaffelse af undervisningsmaterialer. Derfor er ønskerne ikke kommet med i budgettet. Der er ellers på Toftegårdsskolen stor tilfredshed med det nye, moderne fysiklokale, som helt lever op til nutidens krav.