Fysioterapi får større rammer

Fysioterapeut Marit Larsen har købt kontorlokalerne hos fabrikken Lamin

NØRAGER:Efter godt 11 år flytter fysioterapeut Marit Larsen Nørager Fysioterapi væk fra Bymidten i Nørager og ind i de tidligere kontorlokaler i tilknytning til møbelfabrikken Lamin på Skrænten. - Den primære årsag til beslutningen om at flytte er, at pladsen her i centrum er blevet for trang. Til daglig er vi to fysioterapeuter og en sekretær, men ind imellem er der også studerende til stedesammen med en ekstra fysioterapeut, forklarer Marit Larsen. Hun har derfor købt de tidligere kontorlokaler på Skrænten og får fremover 265 kvadratmeter lyse lokaler til sin rådighed mod de nuværende 86. Behov for forandringer Marit Larsen har netop overtaget nøglerne til kontorlokalerne og håndværkerne er nu gået i gang med at ændre de fysiske rammer. - Det bliver en større omgang, så derfor er det på nuværende tidspunkt svært at sige præsict, hvornår jeg er klar til at flytte. Men det bliver nok enten 1. december eller 1. januar, påpeger Marit Larsen. De mange nye ekstra kvadratmeter betyder, at det bliver muligt at indrette separate behandlingsrum til kunderne på Skrænten. - Uanset at Lamin ligger lidt adsides, så håber jeg de nye store lyse lokaler kommer til at opveje, at mine kunder fremover kommer til at køre ud til Skrænten frem for til centrum af Nørager. Desuden er en del af kunderne henvist fra deres læger, primært fra Nørager Kommune, men også folk fra både Aars og Hobro Kommune, pointerer Marit Larsen. Hun etableres sig som selvstændig fysioterapeut i Nørager by helt tilbage i 1989, hvor hun de første fire år havde sit virke i et mindre lejet lokale på Nørager Plejehjem. Samarbejde med nabo Fysioterapeut Marit Larsen kunne også som alternativ til købet af kontorlokalerne have overtaget lejemålet af Nørager Motionscenter nabo til hendes klinik i bymidten. - Selv om jeg har benyttet motionscentret meget siden jeg etablerede mig her i 1993, har jeg fravalg denne mulighed. Til gengæld håber jeg uanset motionscentrets uafklarede fremtid, at det nuværende samarbejde kan fortsætte, erklærer Marit Larsen og tilføjer: - For uanset at jeg fremover får rigtig mange kvadratmetre til rådighed, så bliver min nye domicil ikke på nogen måde en konkurrent til Nørager Motionscenter.

Forsiden