Fysisk svage sikret varmt vand

Penge sat af til drift af Lejbjergcentrets varmtvandsbassin.

Niels Brauer,
De fysisk svage skal sikres varmt vand. Arkivfoto
Aalborg 24. september 2011 06:00

Lejbjergcentret er sikret økonomisk grundlag til også fremover at kunne tilbyde et svømme bassin med varmt vand. Ældre- og handicapudvalget godkendte på sit seneste møde, at der i 2012 og årene derefter årligt sættes 1,09 million kroner af til driften af varmtvandsbassinet. Det sker i forlængelse af, at udvalget tidligere i år besluttede, at bassinet i forbindelse med kommunens overtagelse af det hidtil selvejende center skal indgå i den samlede vifte af tilbud på handicapområdet. Timepris reduceres Med sit varme vand og lave dybde opfylder bassinet behovet hos borgere, der på grund af handicap, sygdom, svær overvægt m.v. ikke befinder sig vel i et almindeligt svømmebassin. Som led i kommunens overtagelse af driften sker der en reduktion af timeprisen fra 50 til 30 kroner og tilsvarende falder timelejen for hold fra 715 til 450. - Fordi vi i udvalget mener, at det skal koste det samme at bade i Lejbjergcentret som i de øvrige kommunale svømmehaller, siger rådmand Tina French Nielsen (S), som tilføjer, at det ikke ville være rimeligt, hvis personer med særlige behov skulle betale mere end andre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...