Fysisk træning og sammenhold

Forsvaret bruger ikke råbende sergenter og pisk til at få de nye værnepligtige i form

Militær 8. oktober 2002 08:00

For præcis en uge siden startede et nyt hold på omkring 600 værnepligtige på Hvorup Kaserne. Foran dem venter en masse opgaver - blandt andet fysisk træning. Men man kan godt glemme skrækhistorierne fra gamle dages rekruttid med en råbende sergent og "fysisk udvikling og træning", kaldet FUT. Moderne ledelse er også nået til militæret, og på Hvorup Kaserne snakker lederne om motivation og om, at det skal være sjovt at komme i kampform. FUT hedder nu om dage idræt. Kompagnichef Jesper Momme, kaptajn, fortæller om de nye værnepligtiges første tid på kasernen. - For 15 år siden gav man de nye et rekrutchok. Det har vi kæmpet imod, og nu har vi en anden måde at behandle folk på. Der er ingen, der råber og skriger, for det er ikke nødvendigt, når man kan sige tingene stille og roligt. Vi starter træningen stille og roligt, så alle kan være med. Vi er jo også interesserede i at beholde dem og i, at de ikke skal få fravær på grund af skader, fortæller Jesper Momme. Han mener ikke, at de værnepligtige er blevet generelt fysisk dårligere. - Men bare det at gå med militærstøvler på virker hårdt for dem og kan give skader i benene. I aften skal de ud at gå deres første fem kilometers march - dog i almindelige sko. Bare tanken om at gå fem kilometer kan være grænseoverskridende for nogen, smiler Jesper Momme. Men inden soldaterne er færdige på Hvorup kaserne, vil de have nået en form, der gør dem i stand til at løbe samme distance uden problemer. Sjovt Premierløjtnant A. Kjær er delingsfører med ansvar for idrætten. - Vi lægger en plan for hele perioden. Vi begynder med tilvænningsløb, hvor de værnepligtige bliver delt ind i tre hold alt efter deres fysiske form, og til at starte med løber de kun fem minutter ad gangen. Vi træner efter at opnå udholdenhed, ikke hurtighed. Vi holder øje med, at de ikke løber hurtigere, end at de kan tale imens. Vi vil hellere have en soldat, der kan holde i tre dage, end én, der er forpustet, siger han. Efterhånden opnår de værnepligtige en bedre og bedre form. En del af træningen er individuel, og A. Kjær vurderer, hvad der skal til, for at den enkelte får den optimale fysiske træning. Boldspil er også en del af det. - Det er nemt bare at sætte folk til at løbe rundt og rundt, men det er ikke særlig motiverende. Idræt skal være sjovt, og det gælder om at få folk med på legen. Boldspil er en del af det, og det er også med til at bygge samarbejdet og holdånden op, fortæller A. Kjær. De værnepligtige kan også få hjælp til at lære om ernæringsrigtig kost. Det står A. Kjær også for. I kantinen er salatbaren vokset betragteligt i de seneste år, og der er mulighed for at få fedtfattigt mad i stedet for sovs og kartofler. Generelt er de værnepligtige selv interesserede i at nå en bedre fysisk form. Alt er nyt De 175 værnepligtige i 1. Forsyningskompagni er nået tilbage fra frokost. Formiddagen er gået med fysisk træning. Nu skal de have undervisning i, hvordan man skiller sit gevær ad, og to sergenter står for den opgave. Det at håndtere et gevær er blot en af mange helt fuldstænsdigt nye ting for dem. De skal nu bo i et helt specielt samfund, hvor man er 12 mand om et værelse med primitive køjesenge og kun har en skuffe til private ting. Hverdagen er helt ny, kammeraterne er helt nye og man skal vænne sig til at tage mod ordrer. Det sidste er svært for Mads Hvilshøj fra Brønderslev, der egentlig hellere ville have læst videre og kun er kommet herind, fordi han skal. - Jeg har lidt svært ved at vænne mig til at tage mod ordrer, men det gælder jo om at få det bedste ud af det. Der er meget, man skal vænne sig til, og det er lidt hårdt med alle de indtryk, men det går okay, siger han. Mads Abel Larsen og Philip Walters har selv valgt at komme ind, og indtil nu er de glade for at være her. - Efter den første dag havde jeg bare lyst til at komme hjem, det var ikke noget for mig. Efter den anden dag var det lidt bedre, og jeg tænkte, at jeg kunne da blive til søndag. Da det blev fredag, kunne jeg ikke vente til mandag, smiler Mads Abel Larsen, som efter mindre end en uge i trøjen allerede er blevet glad for sit nye liv. Den fysiske træning er ikke for hård for nogen af de tre unge mænd, som alle var i rimelig form, inden de kom ind. Træningen er ikke så hård, som de havde troet. - Livet er meget anderledes, end det var for 14 dage siden. Men der er ingen sure sergenter og den slags, folk er faktisk venlige, fortæller Mads Abel Larsen. - Vi var ude at løbe i skoven i dag, og vi har lavet nogle armbøjninger. Det går fint med træningen. De sender os jo ikke ud på træningsbanen, før vi er klar til det, siger Philip Walters. På spørgsmålet om, hvad de ser mest frem til ved den næste tid, svarer alle tre prompte: - Sammenholdet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...