Skolevæsen

- Fysiske blokader er synd for børn og voksne

Forældre med skolebørn opfordrer til demonstration i Aalborg

Vuggestue-børnene kan ikke placeres hos naboen Nibe Rideklub i tilfælde af fysisk blokade. - Den er låst, konstaterer lederen af Landsbyen, John Hansen.
 arkivfoto: jens morten

Vuggestue-børnene kan ikke placeres hos naboen Nibe Rideklub i tilfælde af fysisk blokade. - Den er låst, konstaterer lederen af Landsbyen, John Hansen. arkivfoto: jens morten

NIBE:Forældre til børn i Nibe Kommunes daginstitutioner og på skoler siger blankt nej til fysiske blokader torsdag. Meldingen glæder lederen af den absolut største pasningsordning, Landsbyen i Nibe John Hansen. - Blokader er ikke ønskværdige. Hvor i alverden skulle vi og forældrene gøre af børnene. Rideklubben overfor er jo låst. - Og helt galt ville det da gå i tilfældet vuggestuen. Hvor skulle vi og forældrene gøre af de 16 omsorgskrævende små. John Hansen understreger i samme åndedrag, at besparelser, som de foreligger nu, ville ramme Landsbyen hårdt. - Vi har mange børn, og derfor mange hænder. Vi ville få en ordentlig en på hatten. - Budgetforhandlingerne er dog langt fra afsluttet, og det tal-materiale, vi kender til, er uklart, diffust, kommenterer John Hansen. Kommunens fire folkeskoler melder også om forventet ro. De såkaldte dialogfora for forældre til børn på Nibe og Bislev skoler opfordrer dog forældre, til at tage børnene ud af skolen torsdag, og tage dem med til demonstration i Aalborg Mandag delte en mindre aktions-gruppe streamere ud. - Vi afstår fra fysiske blokader af hensyn til både børn og forældre, fortæller formand for Dialogforum på Nibe Skole, Ulla Leegård. - Demonstrationen er en mere fair måde, at vise vores utilfredshed på. En lærerstilling er eksempelvis i fare. Farstrup og Sebber skoler i det vestre skoledistrikt melder også om forventet ro.