G-strenge og tungekys

Hormoner, hængerøve og hårde bananer

Jeg kan ikke rigtigt erindre hvornår jeg sidst har oplevet så elendig en filmtitel. Og det er da også svært at oversætte filmens originale, engelske titel: "Angus, thongs and perfect snogging". Direkte oversat betyder det Angus (det er hovedpersonens kat), g-strenge og tungekys. Den titel er til gengæld særdeles dækkende for filmens handling. Filmen handler om en flok 15-årige piger. Og mere end noget andet interesserer de sig for fyre. Og mere end noget andet drømmer de om at få deres debut på første trin af den seksuelle rangstige: Tungekysset. De taler om drengene som sexguder, men det skal altså forstå­es i al ærbarhed. Lad mig da også straks indrømme, at det er svært at anmelde denne film, for den henvender sig til 14-årige piger. Jovist har jeg vistnok engang væ­ret 14 år, men det der med at være en pige har jeg aldrig prø­vet. Så tilgiv mig denne anmeldelse, der er skrevet af en total uerfaren anmelder. I hvert fald på det områ­de. Men jeg vil alligevel tillade mig at tro, at dette er en film med en særdeles begrænset målgruppe: Piger mellem 11 og 14 år. Bliver de ret meget ældre, er de al for erfarne til at finde fornø­jelse blandt disse lø­jer. Og bliver de ret meget yngre, så er de - forhå­bentlig - ikke interesserede. For filmen handler om den/de første kæ­rester. Om de første, frække kys. Om de rette attituder (og de er vigtige!). Om de rette trusser (og de er endnu vigtigere). Og filmen handler om sammenholdet i pigegruppen. Samt naturligvis konkurrencen med rivalerne, og på den front er 15-årige piger nogle værre amazoner. Men filmen handler også om pinlige forældre. Forældre der ikke fatter en bønne af noget som helst. Forældre der gør unævnelige ting: Kysser passioneret i stuen når der er veninder på besøg. Eller en mor der flasher så meget kavalergang (og hun har nok af den), at små babyer slikker sig om munden over udsigten til så meget spisekammer. Og endelig er der filmens allervigtigste tema: At man som 15-årig pige ønsker at blive taget seriøst. At man ikke længere er et barn. "Jeg er en kvinde nu", siger filmens hovedperson, Georgia Nicolson (Georgia Groome). For i næste øjeblik at åbenbare for os tilskuere, at det er i hvert fald ikke hele sandheden. Filmen giver et ganske charmerende billede af overgangen mellem barnelivet og voksenlivet. Det er en film, der er totalt solidarisk med sin pigegruppe på fire 15-årige piger, og vi er aldrig i tvivl om, hvem vi holder med. Vi holder nemlig med de ægte 15-årige piger, mens vi foragter de uægte 15-årige, der fylder BH’en ud med silikonefyld, iklæ­der sig lidt for frække trusser med mere. Det handler om at finde balancen på dydens smalle sti fra barn til voksen. At være fræk og sexet uden at skeje ud. Det er en film, der har sine lune sider, selv om der er lidt langt mellem snapsene. Der er nogle gode grin undervejs. Men nu er det også en engelsk film, der foregår i en sydengelsk badeby. Og bare det, at der tales engelsk og skuespillerne opfø­rer sig engelsk er herligt befriende, fordi vi er så vante til et amerikansk univers i næsten alle film. Filmen baserer sig på en stribe ungdomsbø­ger af Louise Rennison, som også er oversat til dansk. Det er Gurinder Chadha, der har instrueret, og det var hende, der lavede "Bedre end Beckham". Alt det er udmærket, men målgruppen er altså ganske snæ­ver. Selv om 15-årige drenge måske kunne få tilfredsstillet noget af deres nysgerrighed om jævnaldrende piger, så ville de nok ikke turde se denne film. Dels af frygt for at kede sig, dels af frygt for at blive genkendt af de andre drenge i billetkø­en. Og dels fordi de nok hellere vil se en omgang umotiveret vold. "Hormoner, hængerøve og hårde bananer" Instr.: Gurinder Chadha 1 time og 41 minutter, tilladt for alle Danmarkspremiere