G20-lande: Økonomisk genopretning er svag

G20-landene vil begynde at justere sig frem til en normaliseret monetær politik.

Udland 6. september 2013 15:16 - Opdateret 6. september 2013 15:19

G20-lande: Økonomisk genopretning er svag

G20-landenes centralbanker vil "omhyggeligt begynde at justere" sig frem til en normaliseret monetær politik, hedder det i slutkommunikeet fra gruppens topmøde i Skt. Petersborg.

Lederne fra G20-landene fastslår samtidig, at den globale genopretning stadig er for svag, og at der er risiko for yderligere tilbageslag.

- Trods vores indgreb er genopretning for svag, og der er fortsat mange risici, hedder det i slukommunikéet.

Mødet i Skt. Petersborg var fra først til sidst mest præget af krisen omkring Syrien.

Præsident Barack Obama gjorde det på topmødet klart over for G20-landenes ledere, at han har meget stærk tillid til efterretningsoplysninger om, at syriske styrker anvendte kemiske våben mod civile i sidste måned.

Og han understreger behovet for at opretholde et internationalt forbud mod disse våben.

Rådgivere fra Det Hvide Hus siger, at den amerikanske præsident fremlagde sin sag i et længere indlæg under middagen torsdag aften ved G20-topmødet i Skt. Petersborg.

Obama gentog det samme budskab fredag, da han havde drøftelser med Kinas præsident, Xi Jinping, i Skt. Petersborg. Både Putin og Xi har i FN's Sikkerhedsråd blokeret for FN-resolutioner, som ville give grønt lys for en militær aktion.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...