EMNER

G8-harmoni afløst af strid om Nato-rolle i Irak

USA og Frankrig er atter uenige om Irak - denne gang om eftergivelse af gæld og NATOs rolle

SEA ISLAND: Lederne af G8-landene afsluttede torsdag deres topmøde knapt så hjerteligt, som det begyndte. Topmødet i det fashionable ferieområde Sea Island i den amerikanske delstat Georgia begyndte ellers så godt med en tilsyneladende bilæggelse af striden om Irak mellem Frankrig og USA, men på G8-mødets sidste dag vendte uenigheden tilbage. Det lå i luften, at G8-lederne skulle sparke striden om USA's invasion af Irak over i historien under mødet, efter at FN's sikkerhedsråd tirsdag enstemmigt vedtog den resolution, der afstikker Iraks vej frem mod demokrati. Iraks nye midlertidige præsident, sheikh Ghazi al-Yawar, var inviteret med til Sea Island sammen med en række andre mellemøstlige og afrikanske ledere, og det lykkedes også for G8 at enes om den amerikanske præsident, George W. Bushs, udspil til at reformere og demokratisere Mellemøsten. Bl.a. var der enighde om at etablere et såkaldt Fremtidsforum bestående af ministre fra G8-landene og Mellemøsten, der skal begynde egentlige drøftelser om reformer i slutningen af 2004. G8, der består af USA, Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Rusland, blev også enige om en række andre verdenspolitiske spørgsmål, bl.a. sikkerhedstiltag i den civile luftfart og foranstaltninger for at hindre smugleri af atomteknologi, mens slutningen af juli blev sat som frist for at nå frem til løsninger på en række stridspunkter i de globale handelsdrøftelser inden for WTO. Men det kneb med enigheden i Irak-problematikken, hvor Bush efterlyste en større rolle for NATO i Irak. Det faldt ikke i god jord hos den franske præsident, Jacques Chirac. - Vi vil samarbejde med vore NATO-venner og i det mindste fortsætte med den rolle, der i dag eksisterer og forhåbentligt udvide denne rolle noget, sagde Bush, efter at han havde haft samtaler med sin største europæiske støtte, Storbritanniens premierminister, Tony Blair. - Der kommer selvfølgelig til at være nogle begrænsninger. En række NATO-lande er ikke i stand til at bidrage med yderligere soldater, det har vi forståelse for, tilføjede den amerikanske præsident. Bush, der står overfor et præsidentvalg, hvor der bliver kamp til stregen, ønsker at aflaste de amerikanske styrker i Irak, hvor mange soldater er reservister eller har fået deres udstationering forlænget. Men Jacques Chirac, en af de kraftigste modstandere af krigen i Irak, smed straks grus i maskineriet. - Jeg mener ikke, at det er NATO's rolle at intervenere i Irak, sagde han. Selv om USA, Storbritannien og andre NATO-lande har styrker i Irak, så har alliancen ingen formel rolle i landet. Nogle NATO-lande som Frankrig, Tyskland og Canada har afstået fra at sende soldater til Irak. Gerhard Schröder, den tyske forbundskansler, sagde dog på topmødet, at Tyskland "ikke vil blokere" for en NATO-rolle i Irak. Han tilføjede, at det ikke ser ud til, at der er forslag om, at den vestlige alliance skal overtage kontrollen med landet, men snarere at NATo skal bistå med træning af irakiske sikkerhedsstyrker. Der var også uenighed om det kildne spørgsmål om Iraks gæld. Europæiske lande modsætter sig USA's opfordring til hurtigt at slå en streg over det meste af den, siger embedsfolk. En fransk embedsmand sagde, at G8-landene var blevet enige om at eftergive en "betydelig", men ikke nærmere specificeret del af den 120 milliarder dollar store irakiske gæld. USA presser på for at der skal eftergives op mod 90 pct. af gælden, men Frankrig, Canada og Rusland synes uvillige til at ville gå så langt. Ruslands præsident, Vladimir Putin, er rede til at eftergive 65 pct. af gælden, men knytter et sådant skridt sammen med russiske virksomheders mulighed for at få adgang til at operere i Irak, hvor amerikanske virksomheder nærmest har en monopolstilling. /ritzau/AFP