Lokalpolitik

Gå bare i gang

LÆSERBREV

FRIKOMMUNE:Venstres byrådsgruppe har haft en drøm om, at Rebild Kommune blev en de fem udvalgte kommuner i Danmark, der fik status som frikommune og i sin overivrighed efter at få sit budskab ud, og forsvare sin gruppeformand Morten Nielsen (V) klandrer Søren Kornerup (V) 1. viceborgmester Helle Astrup (S) og Thøger Kristensen (S) begge medlemmer af økonomi udvalget for ikke at stemme for et forslag om Rebild kommune som frikommune. Ja han går så vidt som, at kalde for en sandsynlig lodret ordre fra toppen af socialdemokraterne (nordjyske d 15.2.2011), varm luft i et ringbind og de vanlige venstre fraser, der bruges når de er trængte og mangler argumenter i dialogen. Arbejdsmarkedsforvaltningen vil rigtig gerne arbejde for en forenkling af reglerne, og havde derfor lavet et spændende oplæg, som bl.a. indeholdt: Ny helhedsorienteret indsats, Kraftig forenkling af papirgange. Ambitioner om en kort og effektiv indgang til et varigt arbejde. Et oplæg, hvor man kan forenkle en tung arbejdsgang - til gavn for både forvaltningen, arbejdstager og arbejdsgiver, dette er blot nogle af argumenterne, for et frikommuneforsøg. Spørgsmålet er så blot hvad der forhindrer at disse udmærkede tiltag sættes i gang lige nu, og hvad der har forhindret at det ikke allerede er blevet sat i værk. Ja, det ved Søren Kornerup & Morten Nielsen jo udmærket godt. Der er ikke noget som helst der hindrer dette, det er bare at gå i gang, så at Venstre i Rebild kommune fortæller, at de har gode og ja, endog mange gode ideer, der skal i skrivebordsskuffen nu, ja de trusler kan i overdrage til beskæftigelsesministeren Inge Støjberg (V) samt hele regerings blokken VKO, der har haft samfulde 10 år til at forbedre og forenkle reglerne. Med hensyn til at skaffe unge og i øvrigt alle andre, der også har et midlertidigt karrierestop, ind i varigt arbejde kan jeg kun anbefale fair løsning og fair forandring, hvor socialdemokraterne bl.a. vil fremrykke offentlige investeringer, og ad den vej skabe flere arbejdspladser. Den enkle vej vil jeg hellere vælge end den som VKO valgte med ufinansierede skattelettelser til de i forvejen bedst stillede i Danmark. I øvrigt kunne det være interessant for både mig og læserne at få oplyst hvor meget økonomi der er brugt til at udforme ansøgningen om Rebild kommune som frikommune, og hvor mange eksterne konsulenttimer der er brugt til dette og prisen for dette.

Forsiden