Gå dog efter reglerne

Det er dette dispensations-belagte byggeprojekt på Nedre Strandvej 65, læseren anker imod. Tegning: Tegnestuen Blåkilde/v Bjarne Sørensen

Det er dette dispensations-belagte byggeprojekt på Nedre Strandvej 65, læseren anker imod. Tegning: Tegnestuen Blåkilde/v Bjarne Sørensen

STRANDVEJS-DISPENSATIONER:Hvad indebærer det at være folkevalgt politiker i Mariagerfjord Kommune? Det er ikke første gang, at der gives dispensation, når kommunen behandler en byggesag. Men hvad skal der til for, at vore politikere vil bruge gældende regler, når byggesager skal afgøres? NORDJYSKE skrev: "Sidste dispensation på Nedre Strandvej i Hobro". Men hvad er grunden til, at kommunen ikke allerede er stoppet? Har kommunen en holdning til, at der skal strammes op på reglerne, så lad være med at fortsætte med at give dispensationer. I artiklen, der omhandlede en ombygning på Nedre Strandvej 65, står, at der ved naboerne på begge sider tidligere er givet dispensation. Det er ikke rigtigt. På Nedre Strandvej 67 blev naboen spurgt og indvilgede i, at højden blev overskredet. I nummer 63 har der aldrig været givet dispensation, og de gældende regler blev overholdt, da huset blev bygget i 1978. I den aktuelle byggesag, hvor der lige har været nabohøring, var alle fem adspurgte naboer ved siden af og bagved enige om, at det ikke er rimeligt at bygge i tre etager og anlægge to tagterrasser i anden sals højde. Alligevel vælger kommunen at give tilladelse til byggeriet. Hvem i Mariagerfjord Kommune synes, det er fint, hvis naboen i et villakvarter bygger i tre etager? Brug de regler, som allerede er vedtaget, og lad være med at fortsætte som nu. Så ved borgerne i kommunen, hvad de har at rette sig efter, og det vil gøre det lettere for os alle - ikke mindst for politikerne.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.