Gå en tur for julemærkehjemmene
Du kan gå fem eller ti kilometer
FREDERIKSHAVN: Søndag er det igen tid til Julemærkemarch. En gåtur på fem eller ti kilometer gør en forskel for børn i Danmark.
Sidste år gik over 18.000 betalende deltagere Julemærkemarch. Det er en stigning på 1.500 deltagere i forhold til året før. Nogle går alene, nogle med hunden, kæresten, konen eller som et helt hold, der har skabt sig en dejlig decembertradition.
I år er det 36. gang Julemærkemarchen arrangeres, og der er over 60 startsteder landet rundt.
Siden Julemærkemarchens start i 1977 er der gået 13,4 mio. kroner ind til de danske Julemærkehjem. Julemærkemarchen 2011 gav et resultat på ikke mindre end 950.000 kroner til hjælpearbejdet.
I Frederikshavn starter julemærkemarchen søndag klokken 10 fra Postgården, Skippergade 27.
Bag arrangementet står Frederikshavn Postkontor og Fodslaw Frederikshavn.
Læs mere om Julemærkehjemmene på www.julemaerket.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.