Lokalpolitik

- Gå en tur, fru rådmand

Efter karnevalet var der ualmindelig meget affald i byens gader. Foto: MARTIN dAMGAARD

Efter karnevalet var der ualmindelig meget affald i byens gader. Foto: MARTIN dAMGAARD

SKIDT:Rådmand Mariann Nørgård synes ikke, der er problemer med affald Aalborg. Hun må være blind. Det er måske også det, der rammer hende, når hun læser i NORDJYSKE, at avisen har kaldt det en ”skændsel”, men bagefter ikke lige kan finde det sted, hvor hun har læst det. Fred med det, men det kunne være rart at få rådmandens svar på følgende: 1) Tror hun, at vi, der har fotograferet svineriet og bearbejdet og offentliggjort det for egen regning, har konstrueret svineriet? 2) Tror hun, at de flere hundrede, der i skrift og tale har givet os ret, ser dårligt som hun selv? 3) Tror hun at Centrum-avisen har manipuleret med den læserundersøgelse, der viser, at 92 % synes, byen er beskidt? 4) Har hun konkret SET www.ren.aalborg.dk? Og i givet fald: på samme måde som hun læser NORDJYSKE? 5) Mener hun, at forklaringen om, at det er slemt i Århus og København, er en undskyldning? Og er det så o.k., at der begås et knivmord engang imellem i Aalborg, fordi der er flere i New York? ”Herregud, et enkelt bæger fra MacDonalds på fortovet” udbryder hun. Gå en tur i din by, fru rådmand!