Gå i bio når det passer dig

Løgstør Bio giver nu også mulighed for at se film om dagen.

En af filmene, der kan ses om eftermiddag er "Hævnen"

En af filmene, der kan ses om eftermiddag er "Hævnen"

Alle Biografklub Danmark film i den nye sæson kan ses i Løgstør Bio, og ud over aftenforestillingerne, kan alle filmene ses som eftermiddagsfilm torsdag eftermiddage, hvor bio giver kaffe og kage efter filmen. "Hævnen", der er den første film i den nye Biografklub Danmark sæson, er på vej til at blive en af årets helt store danske biografsucceser. Den næste film man kan se som medlem af biografklubben er "Wall Street: Money never sleeps" hvor Michael Douglas er tilbage i sin Oscar-vindende rolle som finansmanden Gordon Gekko. Filmen er instrueret af Oliver Stone. "Spis bed elsk" har Julia Roberts i hovedrollen. Efter en skilsmisse efterlader hun alt for at starte sit liv forfra. Årets mest ventede dramatiske komedier "Alt hvad du har" har Jack Nicholson i hovedrollen i et forrygende trekantsdrama. Ole Christian Madsen instruerer den næste danske film, nemlig "Superclasico", en varm, rørende og humoristisk film med Anders W. Bertelsen og Paprika Steen i hovedrollerne. "Maos sidste danser" er en film om en 11-årig dreng fra en fattig kinesisk provins, der bliver håndplukket af Madame Mao for at fremme kulturen i Kina. Den sidste film i rækken er "Det stærke køn" instrueret af Nigel Cole (Calendar Girls). I år får man en ekstra dansk filmpakke med i medlemskabet af Biografklub Danmark, nemlig tre særlig udvalgte film som medlemmerne kan købe til halv pris. Det er "En familie" af Pernille Fischer Christensen og med Lene Maria Christensen og Jesper Christensen i hovedrollerne. Kasper Holtens spillefilmsdebut "Juan", baseret på Mozarts "Don Giovanni", er også med i pakken. Den sidste film i den danske filmpakke er "Rosa Morena" med Iben Hjejle og Anders W. Bertelsen.