Gå ikke i panik

Retspleje 25. juni 2003 08:00

Helge Adam Møller, konservativ retsordfører, skriver (23.6.), at frifindelsen af betjenten som dræbte og sårede to personer i en DSB-kiosk i Køge har gjort ham stor tilfreds, glad og lettet og at det ville have været en katastrofal slutning hvis kriminalassistenten var blevet dømt, fordi hans handling var nødvendig og forsvarlig. Hvorfor blander H.A.Møller sig på nuværende tidspunkt, hvor det endnu ikke er afgjort, om statsadvokaten vil appellere sagen. Er det et forsøg på at påvirke sagens endelige udfald - eller er han bare en konservativ Klumpe-Dumpe? Det virker ikke forsvarligt, at en betjent går i panik og skyder fire skud vildt omkring sig, hvorunder han rammer en uskyldig person to gange. Vi har ikke dødsstraf i dette land, og selv om man er udøvende kioskrøver - eller biltyv, så er politiet ikke forsynet med større rettigheder end en dansk dommer, hvad angår straffens udmåling. Politiet må lære, hvis man finder det nødvendigt at skyde, - undgå at gå i panik og ram det menneskelige mål, så det bliver passiviseret, uden at slå vedkommende ihjel. Vi er et retssamfund, og vi skal have ukrænkelige grænser for os alle, især når det gælder liv og død. Thure Barsøe-Carnfeldt fhv. folketingsmedlem, Storskovvej 60, Dronninglund barsoe@c.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...