Gå ud i lyset og undgå slagtilfælde

Hvis du får masser af sollys, er din risiko for at få et slagtilfælde mindre. Det mener amerikanske forskere.

Ny forskning viser, at risikoen for at få et slagtilfælde falder, hvis man får masser af sollys. Arkivfoto

Ny forskning viser, at risikoen for at få et slagtilfælde falder, hvis man får masser af sollys. Arkivfoto

Ny forskning viser, at risikoen for at få et slagtilfælde falder, hvis man får masser af sollys. Forskningen blev præsenteret, da American Strokes Association holdt konference for nylig, skriver CNN. Det er forskere fra University of Alabama, som har undersøgt, hvordan sollys og temperaturer hænger sammen med risikoen for at få et slagtilfælde. Spændende forskning Resultaterne viser blandt andet, at mennesker, der kun får lidt sollys, har 60 procent større risiko for at få et slagtilfælde. Ifølge fpn.dk er den nye forskning ifølge en dansk ekspert meget interessant. Slagtilfælde på grund af en blodprop i hjernen er blandt de mest dødelige sygdomme i Danmark, hvor cirka 13.000 personer hvert år bliver ramt af et slagtilfælde. Andre faktorer kan spille ind Hanne Christensen, som er forskningslektor ved Københavns Universitet, mener, at amerikanernes forskning viser spændende resultater. Det er et stort projekt, og de har uden tvivl fundet en sammenhæng mellem sol og sandsynligheder for blodpropper i hjernen, siger hun til jp.dk. Hun tager dog forbehold for, at der kan være andre faktorer, der spiller ind. Kosten eller andre ting i et bestemt område, hvor der også er meget sol, kan også have stor betydning for antallet af slagtilfælde.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden