Gå ud og gå en tur...

ANDEN GANG: "Gå ud og gå en tur. Gå ud og gå og gå, for højt på himlen sidder stjernerne på lur"... Sådan lyder det i Kai Normann Andersens og Børge Müllers sang (fra filmmusicalen "Mød mig på Cassiopeia") fra 1951 - og man må sige, at "Ordjyske" sidste torsdag (7.5.) - om nogle af alle de mange mere eller mindre mærkværdige måder, vi kan gå på dansk - virkelig har fået nogle læsere til at gå til den. For eksempel meddeler en læser, Hanne Wullf, at hendes første reaktion var: "Jeg går lige på nettet og sender den mand en mail"... (Andre bruger også udtrykket, at "jeg går lige på computeren" - og man må jo håbe, at maskineriet kan holde til det...). Helt anderledes ordrig er Hans Søndergård, som kalder sig "en gammel bonde", og som mener, at "det går godt, når du går til makronerne". Til gengæld går det knap så godt for visse pengeinstitutter, når renten går i bund - men det går jo som tidligere nævnt både op og ned. Hos Rugsted & Kreutzfeldt (i et meget berømt pophit fra 80'erne) går det endda rundt op og ned. Det er interessant (anfører Hans Søndergård), at solen står op, men den går ned, og månen kan godt gå op over horisonten, og den kan gå over himlen og gå i zenit. Til gengæld går det ikke så godt med det danske sprog, når så mange går over til at bruge engelske gloser, bemærker Hans Søndergård, som går og tænker på, om ikke engelsk rummer lidt af det samme i sig, når det gælder verbet "go". Man kan for eksempel sige: "I go to Sweden", men vi kan da ikke sige: "Jeg går til Sverige". For det første er Øresund for dybt. For det andet går der en stærk strøm, så "den går ikke, Granberg", skriver Hans Søndergård. Med tilføjelsen: "Engang tænkte jeg: Bare ikke konen går fra mig (men hun gik ikke!) Nå, men solen går til hvile, og jeg går og lægger mig, for jeg går og bliver søvnig. Det bliver man tidligt, når man går og bliver gammel, og jeg også går og bliver dårlig til at høre. Ak ja, tiden går så hurtigt, men jeg er nu glad for, at jeg ikke går i barndom - endnu. Jeg kan betro dig, at mine jævnaldrende tit går fra koncepterne, og jeg er bange for, at en af dem snart går fra forstanden. Nu går jeg og tager mig en Rød Aalborg, mens jeg går og nynner det gamle grand prix-hit: "Det' lige det, jeg går og tænker på...". Ved festlige lejligheder kan jeg godt gå hen og tage to, og så synger jeg: Her går det godt, fru Kammerherreinde". Tak til Hans Søndergård, der sikkert som andre danskere har bemærket, at der er pokker til forskel på at gå til (for så er man her ikke mere) og så at gå til (nemlig sætte et i forvejen hårdt gang-tempo yderligere i vejret). Vi går amok - det gør englænderne også; de kalder det bare "go crazy". På engelsk kan man godt sige "run amok", men det betyder at løbe løbsk. Det lidt pudsige på dansk er, at man går amok, men hvis man bruger det som navneord, er det ikke længere "amokgang", men "amokløb". Dansk Sprognævns i øvrigt yderst anbefalelsesværdige hjemmeside www.sproget.dk nævner "baglæns amokløb", "finanspolitisk amokløb", "diplomatisk amokløb" og meget andet. Men ikke et ord om amokgang. Det går virkelig ikke (som de siger i Kinder-æg-tv-reklamerne)...