Gåden, der ikke vil løses

Estonias forlis har givet næring til utallige myter og konspirationsteorier. Nogle er lette at affeje, men flere ting forundrer

Først var Sirje Piht ængstelig. Estonia, som hendes mand, Avo Piht, var kaptajn på, var sunket – flere hundrede var omkommet, men op ad dagen blev hun beroliget. For Avo Piht stod nemlig på listen over reddede fra skibskatastrofen. Og en af hendes mands gamle kolleger ringede hende op og beroligede hende med, at han og flere havde genkendt ham på tv. Og andre overlevende mente bestemt at have set ham springe i en redningsflåde. Men så vendte tingene pludselig. Tre dage efter blev hans navn trukket fra listen over de overlevende, og der var intet spor efter kaptajnen. TV-billederne, der angiveligt skulle forestille Piht, kunne ikke opspores. Kaptajn Avo Piht var nu officielt en af de savnede. Men Silja Piht var ikke den eneste pårørende, der gik fra ængstelse til beroligelse og videre til uvished. Også syv andre besætningsmedlemmer gik fra at være reddet til at stå opført som savnede. De forsvundne besætningsmedlemmer er blandt de mystiske faktorer, der har gjort, at en af Europas største skibskatastrofer efter Anden Verdenskrig er blevet en lækkerbisken for konspirationsteoretikere. Nogle af dem er temmelig vidtløftige og ser blandt andet våbenhandler og russisk mafia, heroinsmugling og internationale sammensværgelser, mens andre bare undrer sig over forunderlige fakta. Våbensmugling I 1997 skrev det anerkendte tyske ugemagasin Der Spiegel en længere artikel om sagen. Her kunne man blandt andet læse historien om den først reddede, siden forsvundne kaptajn, samt historien om de andre besætningsmedlemmer. Faderen til to dansere på skibet, der også først blev opført som reddet for derefter at få status som savnede, hævder, at han er blevet ringet op af den ene af sine døtre efter katastrofen, men at forbindelsen hurtigt blev afbrudt. Blev besætningen holdt tilbage, fordi de vidste noget, de ikke måtte? spørger konspirationsteoretikerne. Også Spiegel-TV har været ihærdigt inde i sagen. Kanalens journalist Jutta Rabe har selv foranstaltet flere dykninger ned til skibet, og hun er overbevist om, at Estonia var ude for et attentat – angiveligt begået af russiske nationalister, der ikke ville acceptere, at Rusland solgte ud af sine våbenhemmeligheder til USA. Og at smuglingen af disse våben var godkendt af både den finske, svenske og estiske regering. Jutta Rabe har filmet skibet, og hun hævder, at billederne beviser, at der var en eksplosion under vandlinjen på skibet. Den svenske regering har udstedt en arrestordre på Jutta Rabe, fordi hun ifølge svensk lov har krænket gravfreden ved at dykke ned til Estonia. Jutta Rabe har senere skrevet en bog om forliset, der er blevet til spillefilmen Baltic Storm, hvor konspirationen er filmens plot. En anden teori er, at den russiske mafia forsøgte at smugle heroin og kobolt på skibet, men undervejs blev adviseret om, at tolderne var advaret, og at kaptajnen blev tvunget til at åbne bovporten, så tingene kunne smides overbord. Eksplosioner Mens kun få kan forestille sig, at en kaptajn kunne finde på at åbne en bovport i stormvejr, har diverse og mere seriøse eksperter også givet deres bud på grunden til forliset. Den officielle havarikommission slog efter tre års undersøgelser fast, at forliset skyldtes en konstruktionsfejl ved bovporten, der kombineret med for høj fart i høj sø, gjorde, at porten blev revet af. Bovporten blev senere hævet to kilometer fra det sted, hvor Estonia ligger. Men det tyske værft ville ikke acceptere, at skibet var fejlkonstrueret og fik lavet deres egen rapport under ledelse af den tyske kaptajn Werner Hummel. Den konkluderede, at der havde været eksplosioner ombord. Billeder fra det sunkne skib blev givet til en pensioneret britisk søofficer og sprængningsekspert, der ligefrem mente at kunne se en ueksploderet sprængladning forrest på skibet og spor efter mindst én, måske tre eksplosioner. I mens undres ofrenes efterladte. Blandt andet over, hvorfor det blev vedtaget at støbe Estonia ind i beton som en slags gravmonument. De pårørende hævder, at det ville koste 250 millioner kroner – men at det kun ville koste 20 millioner at bjærge de pårørende. Mange af deres spørgsmål forbliver ubesvarede.