Irak

Går de fri?

KRIMINELLE:Forleden læste jeg i NORDJYSKE, at fem irakere var udvist af Danmark. Alle fem var dømt for kriminalitet, begået her i landet. De skulle mod deres vilje sættes på et fly til deres hjemland. Men da Irak nægter at modtage dem, så de danske myndigheder ingen anden udvej end at løslade dem, så de har gode muligheder for at føre deres ugerninger videre. Nu er der måske nogen, der tænker: Hvad skal vi så gøre ved dem? Det ved jeg ikke. Men jeg ved, at kriminelle ikke er en mangelvare i Danmark, så de må og skal vore myndigheder finde ud af. Det er jo dem, som sluser dem igennem den åbne port ved grænsen. Under alle omstændigheder skal de ikke gå frit omkring. Jens Andersen medlem af Fremskridtspartiet, Bævervej 6, 9230 Svenstrup J.