EMNER

Går ikke i kirke hver søndag

Ordet menighedsråd giver associationer om gamle mennesker, der sidder på den faste plads i kirken hver søndag. Men Lise Brander Kristensen på 29 år er en af de unge, der går mod strømmen.

Hun har været medlem af menighedsrådet i Vejgaard de seneste fire år. - Jeg kommer fra en familie, der ikke er troende. Derfor blev jeg heller ikke døbt som barn og kom ikke i kirken, fortæller Lise Brander Kristensen. Hun blev opfordret til at stille op til menighedsrådsvalget, da hun var kirkesanger i Markuskirken i Aalborg. - Den motivation de gav mig, brugte jeg til at stille op i Vejgaard. Jeg synes, der er meget landsby og bopælssammenhold over kirken, så jeg synes, det var mest rigtigt at stille op, der hvor jeg bor, siger Lise Brander Kristensen. Sjældent til gudstjeneste Lise Brander Kristensen gik ikke ind i arbejdet pga. kirken, men for at arbejde med organisationen. - Der er nogle, der sidder i menighedsrådet ud fra et kirkeligt perspektiv. De vil gerne påvirke, hvor kirken skal hen, og hvordan man får flere til at tro. Jeg gik ikke ind i det, fordi jeg føler stærkt for kirken, men jeg interesserer mig for organisationen. Jeg har tidligere siddet i studienævnet og fakultetsrådet og er politisk aktiv, så menighedsrådet er én i rækken af organisationer. Jeg kan lide driften og det praktiske arbejde - få tingene til at glide, siger Lise Brander Kristensen. Hun bruger mest kirken til de arrangementer og koncerter, der bliver holdt i sognet. - Jeg kan godt lide højmessen, og jeg synes, det er trygt at vide, at den er der, når jeg har lyst og brug for den. Men jeg går ikke så tit til gudstjeneste. Der er generelt meget få unge i menighedsrådene, men er der først nogle, tiltrækker det flere. I Vejgaard blev menighedsrådet yngre ved sidste valg, fortæller formanden for menighedsrådet, Finn Thorsen. - Jeg var stolt, da vi fik mange yngre medlemmer til sidste valg. Gennemsnitsalderen faldt med 10 år. Det er oplivende, og de er gode til at finde på arrangementer. Selvom jeg har børnebørn, ved jeg jo ikke på samme måde, hvad de ønsker. Også ulemper med unge Finn Thorsen har også oplevet nogle ulemper ved et ungt menighedsråd. - Det er lidt svært at få de unge til at lave noget om dagen. De går jo på arbejde og studerer. Men nu er vi kun tre pensionister til at klare det. Et par stykker mere ville være godt, tilføjer formanden. Problemet med at kombinere fuldtidsjob og menighedsrådsarbejdet i dagtimerne kan Lise Brander Kristensen godt følge. - Jeg kan jo ikke tage medarbejdersamtaler og følge driften tæt, for det kræver, at man kan være der i dagtimerne, så der er også brug for pensionisterne, mener hun. En af problemerne for de unge er, at man er valgt for fire år - Man flytter jo ofte efter arbejdet som ung, og der sker meget i privatlivet med børn og skilsmisser. Derfor har flere af mine kammerater, som ellers kunne være interesseret i at stille op til valg, takket nej, forklarer Lise Brander Kristensen. Overraskede kollegaer Lise Brander Kristensens kolleger på Tech College Aalborg, blev overraskede, da hun stillede op til valget. - De spurgte, om jeg var fuldstændig åndssvag, og om jeg gad sidde sammen med sådan en flok pensionister. Da jeg kom i gang, gik det op for mig, at jeg kun talte med andre unge til dagligt, og jeg slet ikke indgik i sammenhænge med folk over 50 år. Men jeg har fået meget ud af mødet med dem, fortæller hun. Lise Brander Kristensen er blevet så glad for arbejdet i menighedsrådet, at hun stiller op til næste periode også. Og måske har hun fået overtalt flere unge til at være med.