Film

Går ikke med på filmen

SINDAL:Børne- og kulturudvalget vil ikke umiddelbart give støtte til oprettelse af en børnefilmklub, der forventes at have et medlemstal på omkring 2000 børn fra Hirtshals, Hjørring og Sindal kommuner i sæsonen 2003-04. Børnefilmklubben stiftes i begyndelsen af næste måned, og en af initiativtagerne har sendt en ansøgning til Sindal om støtte på 10.000 kroner. Kulturpolitikerne vil dog have formålet med klubben og dens drift beskrevet nærmere, inden de tager endelig stilling til ansøgningen. Den stiftende generalforsamling holdes den 9. april i Hjørring Biocenter, hvor der også er snigpremiere på en ny dansk film.