Gård står igen i flammer

Det er få uger siden, samme sted brød i brand - opdateret søndag kl. 9.08

Foto: Grete Dahl
Foto: Grete Dahl Grete Dahl

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:00

ØSTER UTTRUP: Lørdag ved 15-tiden rykkede Beredskabet i Aalborg Kommune ud til en brand i en nedlagt gård på Vejrholm 61 i Øster Uttrup.

- Der er brand i en masse halm. Vi har 11 mand i gang med at slukke og to tankvogne kører i pendulfart for at hente nyt vand, fortæller vagthavende indsatsleder Peter Reinau fra Beredskabet i Aalborg Kommune.

Peter Reinau siger, at der er styr over branden, som også stod i flammer søndag 26. april.

Her udbrød der brand på gården, da to drenge havde siddet og røget i halmen inde i en længe.

- En glød faldt ned, og de kunne ikke slukke ilden, så de løb fra stedet, fortæller Peter Reinau.

Brand måske påsat

Om denne brand er påsat, kan Nordjyllands Politi endnu ikke sige.

- Men det virker mystisk, så vi skal lave undersøgelser, siger indsatsleder Torben Larsen fra Nordjyllands Politi.

Torben Larsen fortæller, at undersøgelserne sandsynligvis finder sted mandag.

Beredskabscenter Aalborg var færdig med efterslukningen ved 02.30-tiden natten til søndag.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden