EMNER

Gaardbo er flyttet

Lokalerne på Råholtvej i Frederikshavn er blevet for trange, og derfor er MG Hjemmeservice flyttet til mere albuerum i Søndergade 128 c, der byder på hele 257 kvadratmeter.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

MG Hjemmeservice begyndte som et enkeltmandsfirma, og nu er der 60 medarbejdere ansat. Foto: Carl Th. Poulsen

- Vi trængte blandt andet til at ordentligt mødelokale, og desuden har vi i Søndergade fået en mere synlig placering, siger ejeren af MG Hjemmeservice, Majbritt Gaardbo, der startede virksomheden for 12 år siden. Dengang var det kun Majbritt Gaardbo, der var ansat, og kunderne var i begyndelsen familie og venner. Efter et år blev der yderligere ansat to medarbejdere, og i dag råder MG Hjemmeservice over 60 ansatte. Den største opgave er ældreplejen, som kommunen som bekendt har udliciteret, men virksomheden tilbyder blandt andet også erhvervsrengøring samt rengøring til private. Majbritt Gaardbo bor i Ravnshøj sammen med sin mand og deres tre børn på to, tre og 13 år, og indimellem den travle hverdag har der også været tid til at holde barsel.

Forsiden