Gaarde: Der kan ske noget med Flores

Et Flores-salg kan blive en realitet, men intet er afklaret endnu ifølge Allan Gaarde

Carl Emil Nielsen
Et salg af Flores kan give Allan Gaarde lidt flere kroner på lommen, hvis truppen skal styrkes, inden transfervinduet lukker. Arkivfoto: Jesper Thomasen
AaB 24. august 2018 15:42 - Opdateret 28. august 2018 07:47

FODBOLD: Tidligere på dagen kom det frem, at AaB’s Edison Flores angiveligt skulle være på vej til den mexicanske klub Morelia.

Det mexicanske medie Récord meddelte, at alle detaljerne var på plads, og at spilleren kun manglede et lægetjek, før et skifte var en realitet.

AaB’s sportsdirektør Allan Gaarde vil ikke kommentere på de konkrete rygter, men afviser ikke, at peruvianeren bliver solgt, inden transfervinduet smækker i 1. september.

- Det har været et tema på det sidste, og det kan være, at der sker noget med Edison (Flores, red.) i den sidste uge af transfervinduet. Men der er intet afklaret endnu, siger Allan Gaarde.

Edison Flores kom til AaB i 2016 for omkring 5 millioner kroner fra den peruvianske klub Universitario. Récord melder ikke noget om en eventuel transfersum for Edison Flores.

Tema: AaB

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...