Gaarde håber på ny svingom med Kuhn
Den nuværende assistenttræner er blevet tilbudt en kontaktforlængelse i AaB
Opdateret kl. 10:22
AALBORG: Torsdag blev spekulationerne omkring cheftrænerposten i AaB stoppet, da klubben kunne offentliggøre, at Lars Søndergaard skal afløse Kent Nielsen fra næste sæson.
Nordjyderne mangler dog stadigvæk at sætte navn på en assistenttræner, men her skulle der også være en velkendt løsning på vej.
- Vi har hele tiden indikeret, at vi gerne vil arbejde videre med Allan Kuhn, men det har også været væsentligt for os at få cheftræneren på plads først. Derefter handler det om assistenttræneren, og vi har givet Kuhn et kontraktforslag, som vi skal have snakket om i den nærmeste fremtid. Vi håber på at lande en ny aftale, siger Allan Gaarde.
Afviser Enevoldsen
Sportsdirektøren afviser samtidig rygterne om, at Lars Søndergaards nuværende assistent, Peter Enevoldsen, skulle være på vej til AaB. Nordjydernes førsteprioritet er og bliver Allan Kuhn.
- Jeg kender Peter Enevoldsen rigtig godt. Han er en dygtig træner, som jeg har den dybeste respekt for, men vi skal ikke ændre noget, som fungerer godt, siger Allan Gaarde.
På rygtebørsen er Peter Enevoldsen blevet sat i forbindelse med OB, hvor han kan komme til at danne duo med Kent Nielsen fra næste sæson.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.