Gaarde: Har ikke mange argumenter mod slutspil

AaBs sportsdirektør er åben over for en ny turneringsstruktur

Arkivfoto: Torben Hansen

Arkivfoto: Torben Hansen

AALBORG:Alka Superligaen er på vej mod en ny turneringsform, efter at det hollandske firma Hypercube onsdag fremlagde flere mulige modeller for en alternativ afvikling af landets bedste fodboldrække.

Og hos AaB er sportsdirektør Allan Gaarde umiddelbart positivt stemt over for, at både mesterskab og nedrykning i fremtiden kan blive afgjort i slutspil.

- Slutspil lyder jo umiddelbart som noget grimt noget, men et slutspil kan være mange ting. Det er ikke sådan, at vi nu skal til at spille kvart- og semifinaler. Men et slutspil, hvor de bedste møder de bedste, har jeg ikke fundet mange argumenter imod, fortæller Allan Gaarde.

AaB-sportsdirektøren er således klar til at aflive den nuværende model med 12 hold, der mødes tre gange i en såkaldt lige-ud-turnering.

- Det positive ved den nuværende struktur er, at vi har lært den at kende, men der er også en masse minusser ved den. Der er for stor risiko for, at vi får for mange ligegyldige kampe, og kan vi finde et andet koncept, der giver flere interessante kampe, er vi bestemt lydhøre, siger Allan Gaarde

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.