Tved

Gårdejer sigtet for aktiv medvirken i fyrværkerisag

Thisted Politi vil nu udvide sigtelsen mod en 33-årig gårdejer fra Tved, som lejede en skurvogn ud til to brødre fra Mors, som blev dræbt, da et fyrværkerilager eksplodere kort før jul.

Politiet mener nemlig under efterforskningen at have konstateret, at fyrværkeriproduktionen ikke er af ny dato, men har stået på helt tilbage i 2004. Lige siden gårdejeren blev varetægtsfængslet den 18. december i fjor, har politiet sigtet ham for at have medvirket i fyrværkeriproduktionen, hvilket han nægtede al den tid han sad varetægtsfængslet. Men politiet mener, at han har medvirket i større omfang, end han hidtil har hævdet og det både med hensyn til produktion og oplagring af det farlige fyrværkeri.