Gaardsøe går til den

Et topmotiveret West Bromwich-hold - med den tidligere AaB'er Thomas Gaardsøe - går på banen i dag for at gå til den. WBA ligger til nedrykning fra den engelske Premier League i fodbold, og dagens opgør på eget græs mod Blackburn ligner en kamp, de skal vinde for ikke at ryge ned. Gæsterne har reddet sig, og vil næppe have samme entusiasme at byde på, så vi mener, der ligger et godt 1-tal og venter på at blive spillet, til odds 1,95. WBA har ikke tabt i seks hjemmekampe, og vundet de to seneste, og en sejr kan bringe holdet to point op over nedrykningsstregen. Vi supplerer med en kamp fra den bedste svenske fodboldrække, Allsvenskan, og går efter et målfattigt opgør mellem IFK Göteborg og Hammarby, idet vi spiller på, at der højst bliver scoret to mål i den kamp. Så kan de fordele scoringerne imellem sig, som de vil, men vi bemærker, at i seks af de otte seneste opgør mellem de to mandskaber har scoringen været holdt nede på maksimalt to træffere. Det er blevet 1-0 til gæsterne fra Hammarby de to seneste gange, de har besøgt IFK på Nya Ullevi i Göteborg. Det spil, vi er ude i, giver odds 1,70 og bringer vor double op i odds 3,31. mingo KAMPE: 6. IFK Göteb. - Hammarby (ant. mål) .. 1 19. WBA - Blackburn .............................. 1