Gåsebiller koster golfklub dyrt

Hjørring Golfklub kan miste 100.000 kr. i indtægter i foråret på grund af skadedyrsangreb

Golf 4. januar 2003 07:00

HJØRRING: Gåsebillen hærger græsbanerne på golfklubber over hele Jylland. Hjørring Golfklub har hidtil været forskånet for alt-ødelæggende angreb, men nu er man tvunget til at grave dele af tre fairways op og så nyt græs i et forsøg på at komme den græsædende baneødelægger til livs. Det nye græstæppe er først spilleklart midt i maj, og det kan koste klubben penge i foråret. - Vi kan risikere at miste op til 100.000 kr. i tabte indtægter fra greenfee-spillere (gæstespilere), der ikke vil spille i en klub med angreb af gåsebiller, erkender klubbens formand, Leo Mikkelsen. Klubben tjener gode penge hvert år på gæstespillerne, der blandt andet kommer i stort tal fra Sverige og Norge. Men gåsebillens hærgen i efteråret 2002 - eller rettere, dens larves hærgen - kan altså sætte en stopper for indtjeningen i en periode i dette forår, hvis gæstespillerne holder sig væk. Gåsebillelarvernes angreb er ikke et nyt fænomen. Gennem de senste fire-fem år har klubben været angrebet i større eller mindre grad. Men ikke så alvorligt som eksempelvis Blokhus Golfklub, der i fjor måtte aflyse en vigtig turnering. På det tidspunkt overtog Hjørring Golfklub turneringen, fordi angrebet fra gåsebillelarverne ikke var helt så slemt i Hjørring. Larver og lerjord Klubben forsøger nu at komme larverne til livs ved lægge et lag lerholdigt jord på dele af tre fairways op og fræse jorden ned i det underliggende sand, som græsset er sået i. Larverne kan nemlig ikke lide lerjord. Klubben får jorden fra opgravningen af en af sine søer. - Problemet med gåsebillen bliver større år for år, så jeg håber, at vi snart finder en løsning. Vi er hårdt ramt i Jylland. På Sjælland har klubberne bedre jord, og de har derfor undgået de store ødelæggelser, siger Leo Mikkelsen. Mange forsøg Forsøget med at forbedre jordkvaliteten for at udrydde larverne anbefales også til almindelige haveejere. Klubben håber meget, at forsøget virker. Det er nemlig kun det seneste af mange tidligere forsøg på at få has på larverne. I tæt samarbejde med Dansk Golf Union har man gjort mange forsøg, men forgæves. Klubben har således også forsøgt at lægge tøris over banerne og dække det med et lag plastik. Det skulle kunne vande vigtige mikroorganismer ud, som larverne behøver. Dette forsøg skete i samarbejde med Landbohøjskolen. Men det virkede ikke. Desuden har man forsøgt med tilladte sprøjtemidler. Det gav heller ikke resultat. - Den tilladte gift er ikke stærk nok. Den giver billedligt talt kun larverne "hovedpine". En endnu stærkere gift som eks. bladan ville kunne klare det, men det vil vi ikke bruge. Jeg håber derfor meget, at det nye forsøg hjælper. Det vil være forfærdeligt, hvis larverne spreder sig yderligere, siger Leo Mikkelsen. Larverne begynder først at gnaske græsrødder til efteråret, så resultatet af det nye forsøg viser sig ikke før. De forskellige fairways kommer til at se forfærdelige ud med visne pletter og afrevne totter vissent græs, der hvor kragerne hakker ned i jorden efter gåsebillelarverne. Larverne har dog slået græsset ihjel, før kragerne går til angreb. Gåsebillerne sværmer i maj, hvor de lægger æg. Larverne udklækkes i september. Hvis forsøget med jordforbedrring virker, køber klubben mere lerjord næste år og gentager processen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...