Gaddafi-søn: Kampen fortsætter

Libyen 25. oktober 2011 06:00

Benghazi: Selvom Libyens overgangsråd, TNC, nu officielt har erklæret Libyen for et frit land efter Muammar Gaddafis fald, vil hans næstældste søn, Saif al-Islam, fortsætte kampen mod landets nye styre og Nato. - Dette er vort land, hvor vi lever, og hvor vi dør. Vi fortsætter modstanden, siger den 39-årige søn ifølge den arabiske tv-station Al-Arabiya i en kort lydbesked. Saif al-Islam er den sidste af Gaddafi-sønnerne, som stadig befinder sig i Libyen. I lydbeskeden kommer han også med et hånende udfald mod overgangsrådet og de vestlige styrker i landet. - Gå ad helvede til - både jer rotter og Nato, lyder det fra sønnen. Samtidig lyder det fra overgangsrådet, at de har omringet det område, hvor Saif al-Islam efter alt at dømme holder til./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...