EMNER

Gadebørn med en barsk fortid

Fra bushen til hjem for gadedrenge i den nigerianske storby Jos

DAKKA/SÆBY:Missionær og sygeplejerske Rikke Vestergaard, som vi boede hos i Negeria, blev syg på sit ene øje og skulle derfor akut til Danmark. Vi tog derfor til byen Jos, da vi her kunne hjælpe på Gidan Bege, som er et hjem for gadedrenge, hvor de kan få kost og logi. Storbyen Jos er en helt anden side af Nigeria. Det er en storby, så det var en stor omvæltning at komme til fra bushen. Det er utrolig spændende og dejligt at være sammen med gadedrengene. Vi har startet en engelskklasse hver eftermiddag, og det er en stor udfordring. Mange af gadedrengene har levet på gaden i mange år, og har derfor ikke oplevet kærlighed og opdragelse i den grad, som de har brug for. Der ligger derfor meget pædagogisk arbejde i at være på Gidan Bege. Om formiddagen bruger vi tid på at være sammen med dem. Vi snakker med dem, spiller spil, fodbold, bordtennis, synger og spiller guitar med dem. De fleste af gadedrengene har levet et meget barsk liv, hvilket er tydeligt at mærke på dem. Syre i ansigtet En af drengene, Ibrahim, er fuld af ar i ansigtet og på halsen. Hans onkel var syg og var derfor, på grund af overtro, overbevist om, at Ibrahim var skyld i sygdommen. Han ville dræbe ham og hældte derfor syre over ham. Det ætsede hans hud. Ved et mirakel overlevede han, men vil have mén af det resten af sit liv. Ibrahim er et eksempel ud af mange af gadebørn, som har fået en hård start på livet. Vi bruger meget tid på vores arbejde med de mennesker, vi møder, hvilket er utrolig berigende. Derudover oplever vi en masse andre ting: Vandreture i bjergene, hvor vi nyder den afrikanske natur, rapelling, shoppeture på markedet og badeture, hvor vi nyder at blive afkølet. Når vi rejser så langt væk hjemmefra, går det mere op for os, hvor utrolig meget dem hjemme i Danmark betyder og hvilke værdier, vi værdsætter. Vi lærer at tage en dag ad gangen og tage tingene, som de kommer. Det har været en rejse, hvor vi har oplevet på den ene side at føle os meget velkommen og som en del af dem - og på den anden side at føle os fremmede og anderledes. En rejse, hvor vi kan savne Danmark og alle de mennesker, vi holder af derhjemme - og alligevel synes vi, at det er utrolig spændende at opleve og få lov at hjælpe andre mennesker. Del af hverdagen Vi har fået rigtig mange ting med i rygsækken fra denne rejse. Vi oplever begge, at vi får udvidet vores horisont meget. Det, som vi før kun så på fjernsynet, bliver pludselig en del af vores hverdag og på en helt anden måde levende og nærværende. Noget af det, som har givet os styrke er, at vi har oplevet, at Gud var med os i alle de gode, men også til tider meget hårde udfordringer, vi har mødt - og det ved vi, at han også vil være fremover.