Aalborg

Gadeidræt, men på den fede måde

DGI udvider street soccer tilbuddet i Aalborg

Sidste år sendte DGI Nordjylland tre hold afsted til DM i srtreet soccer og for de seks spillere fra U14-holdet FC Uganda var den fedeste oplevelse. De spillede en masse street soccer, hørte fed musik og konkurrerede mod de bedste spillere i landet.

Sidste år sendte DGI Nordjylland tre hold afsted til DM i srtreet soccer og for de seks spillere fra U14-holdet FC Uganda var den fedeste oplevelse. De spillede en masse street soccer, hørte fed musik og konkurrerede mod de bedste spillere i landet.

AALBORG:DGI Nordjylland kridter banen op til endnu en sæson med street soccer og sætter fokus på at styrke gadeidrætten i Nordjylland.

Gadeidrætten tiltrækker i større grad nutidens unge med en anderledes mere fri tilgang til at være aktiv og et socialt rum der inviterer til spontane kreative udfoldelser i storbyens usminkede byrum.

Gennem udnyttelse af allerede eksisterende faciliteter i byrummet, aktivitetsudvikling i lokalområder og involvering af byens unge kan gadeidrætten skabe grobund for en ungdomskultur, en livsstilskultur, hvor bevægelse og fysisk aktivitet bliver en integreret del af det at være ung.

DGI Nordjylland ønsker at være en aktiv medspiller i skabelsen af et solidt fundament for gadeidrætten - for de unge og med de unge - hvor de netop kan få mulighed for at udtrykke sig selv gennem fysisk aktivitet.

- For DGI som idrætsorganisation er det vigtigt, at vi kan rumme gadeidrætten - og det vel at mærke på deres præmisser, siger Palle Fogh, formand for DGI Nordjylland.

- Vi skal ikke trække dem ind i rammer, der er i strid med deres udtryksform og ønske om fleksibilitet, men derimod støtte op omkring deres aktivitetsudfoldelse og hjælpe med de elementer, som er tunge at komme i gang med.

- Vi mener at gadeidrætten også kan rummes i en forening, men ikke en forening i klassisk forstand.

- DGI skal som organisation også følge med tiden, præcis som vi opfordrer vores medlemsforeninger til, og derfor sætter vi midler og medarbejderressourcer ind for at udbygge og støtte gadeidrætten i Nordjylland, understreger Palle Fogh.

Til foråret udvides street soccer tilbuddet i Aalborg og bolden ruller på den rå asfalt lige så snart vejret tillader det.

Gennem ugentlige sessions kan unge frit deltage i spændende træninger med fokus på finter, tricks og masser af småturneringer på en multibane lige i nærheden.

Igennem sæsonen afvikles løbende lokale derbys hvor områderne får mulighed for at dyste mod hinanden, møde nye unge og udveksle tricks og finter.

Der afvikles et stort Regionalt Mesterskab i Aalborg Centrum i juni, der leder op til DM i street soccer i slutningen af august.

I den kommende street soccer sæson er målet at få endnu flere unge til at spille street soccer og skabe liv på byernes multibaner.

- Vi startede street soccer op i Nordjylland sidste år og er en masse erfaringer rigere.

- Den kommende sæson bliver endnu større, federe og vildere, og med to nye mobile Panna-baner kan det kun blive den fedeste sæson, siger René M. Jørgensen som er projektleder for street soccer i DGI Nordjylland.

Han tilføjer, at DGI samtidigt uddanner Street Agents rundt omkring i landsdelen som kan sætte aktiviteterne i gang for de lokale unge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.