Gadeløb til gavn for brysterne

Sidste år var der mange der deltog i gadeløbet. Arkivfoto
4. oktober 2016 08:22

Lørdag 8. oktober afholdes det efterhånden traditionsrige gadeløb i Fjerritslev, hvor der løbes ind til Støt Brysterne-kampagnen i forbindelse med den landsdækkende begivenhed Lyserød lørdag. Fjerritslev Handelsstandsforening og butikkerne bakker op om arrangementet med masser af aktivitet i butikkerne på dagen og med lyserøde ballonannoncer i Fjerritslev Ugeavis, der giver et tilskud tilbage til indsamlingen. Igen i år er det Fjerritslev Trimklub, der står for det praktiske omkring selve løbet, og det er Jutlander Bank, der er sponsor på løberne.

Der doneres fem kroner pr. omgang á 1000 meter, som man kan nå inden for de 30 minutter løbet varer. Det er frivilligt, om man løber eller går, så alle kan være med.

I år bakkes arrangementet op af FIF, der i forbindelse med den første hjemmekamp i herrernes Jyllandsserie 2. oktober opkrævede 20 kroner i entre til kampen. Et beløb der ubeskåret går til Støt Brysterne.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...