Energiselskaber

Gadelys er forenings-Danmark i en nøddeskal

REBILD:Begrebet gadelysforeninger er en besynderlig størrelse, der i mere end 100 år har undgået at blive gennemregistreret og ført til protokols, sådan som resten af samfundet er blevet det. Museumsinspektør på Elmuseet i Tange, Jytte Tårndahl, fortæller, at der ikke findes en samlet opgørelse over landets gadelysforeninger. Alligevel betegner hun gadelysforeningerne som en del af kernen i forenings-Danmark på lige fod med kølehuse, forsamlingshuse, andelsvandværker og idrætsforeninger, der alle bæres af lokalt engagement. - I begyndelsen af 1900-tallet opstod der små elværker ude på landet. Enten lokale eller private. Men de færreste af disse havde mod på at give sig i kast med gadelys. Derfor måtte de lokale borgere selv betale for oplysning af gaderne. Der har helt sikkert været diskussioner om, hvem der skulle betale. Dem, der for eksempel bor på en hovedgade, som man gerne ville have oplyst skulle selvfølgelig betale, men hvad med dem, der bor i sidegaderne. De bruger jo også hovedgade. Sådan har diskussionerne kørt i de små samfund, fortæller Jytte Tårndahl. Gadelys siden 1902 Den ældste gadelysforening, NORDJYSKE Medier har kunnet finde, blev dannet i 1902 i Hjerm Stationsby i Struer Kommune. Hjerm Gadelysforening bestod frem til 1955. Men stadig den dag i dag findes gadelysforeninger over hele landet. - Langt de fleste er andelsselskaber, hvor borgere, der ville have lys på gaden er gået sammen om at opsætte, drive og vedligeholde anlæggende. Netop derfor har gadelysforeningerne en status, der gør, at kommunen ikke kan tvinge dem til at overgå til kommunalt regi. Foreningerne har en aftale med et elværk om at aftage en bestemt mængde strøm, og der afregnes med elværket direkte. - Jeg tror, at der er en del lokalpatriotisme blandet ind i spørgsmålet om, hvorvidt en gadelysforening vil lade kommunen tage over eller ej. Og så selvfølgelig økonomi, siger Jytte Tårndahl. - Hvis der er lagt mange timers arbejde i gadelyset, skal kommunen da ikke bare umiddelbart komme og overtage det hele, siger hun. I den nye Rebild Kommune skal 32 lokale gadelysforeninger til at tage stilling til om de vil lade kommunen overtage gadelyset.