EMNER

Gadepræsten holder blå mandag

Fes­ten­de kon­fir­man­der fyl­der Aal­borgs ga­der, mens for­æld­re bli­ver budt på kaf­fe og ga­de­præs­ten mødes med de unge

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mens de unge fejrede deres blå mandag, skænkede Café K i Danmarksgade kaffe for medrejsende forældre.

Mens der igen og igen lyder hvin fra Karolineslunds forlystelser, og det knapt er til at mase sig gennem Aalborgs gågader for glade og blå mandagsramte konfirmander, er der anderledes stille i Café K i Danmarksgade. Selv om det godt nok er et blå mandagstilbud, der er stablet på benene i ungdomscafeen, er der ikke skyggen af en konfirmand at se. Til gengæld har en flok forældre sat sig til rette i cafeens bløde, røde møblement. På sofabordet er der kaffekopper og -kander, og der hygges og sludres på livet løs. Faktisk har de fem forældre ikke engang været med til at arrangere den blå mandag, som deres børn sammen med klassekammeraterne er i fuld gang med. Alligevel har de taget turen fra Frederikshavn, så de kan være i nærheden, hvis de unge skulle få brug for hjælp. - Vi vil ikke rende og dække dem op, men skulle der opstå et problem, så smider vi kaffekoppen og kommer, siger Finn Aaen, som er en af de forældre, der har taget turen nordfra. Det er Aalborgs gadepræst, 28-årige Loa Mortensen, som sammen med Café K står for forældrecafeen. Loa Mortensen blev gadepræst i august, og det er derfor første gang, hun er med til at arrangere café på blå mandag. - Det er jo mest et tilbud til forældrene, for det er betryggende for dem at kunne være tæt på de unge, som er på blå mandag. Men konfirmanderne er selvfølgelig også meget velkomne. Herinde kan de få et pusterum, siger Loa Mortensen.