Gæk og løjer i den borgerlige presse

Journalistik 1. marts 2003 07:00

TROVÆRDIGHED: Den borgerlige regering gør det godt - ifølge den borgerlige presse. Og netop den "uhellige" alliance mellem regeringen og den borgerlige presse må tilskrives stor betydning for regeringens overlevelsesevne. Alliancen er "uhellig," fordi den borgerlige presse udvider rammerne for basale journalistiske grundprincipper om objektivitet, lødighed og kildekritik i dækningen af den politiske udvikling. Resultatet er en ensidig redaktionel dækning af den politiske situation. Gennem det sidste års tid har den borgerlige regering været ansvarlig for en række bemærkelsesværdige beslutninger og hændelsesforløb. Lad mig nævne i flæng: Nedlæggelse af ca. 100 råd og nævn - genoprettelse af 70 nye. Udliciteringen af vestjyske banestrækninger til Arriva. Oprettelsen af institut for miljøvurdering. Håndteringen af Sakajev-sagen. Hele miseren om Thor Pedersen. Statsministerens ubetingede støtte til USA i Irak-krisen. I de nævnte tilfælde har den borgerlige presse lavet en relativ spagfærdig og ukritisk dækning. "Relativ" sammenlignet med, hvis man forestiller sig en Poul Nyrup eller andre socialdemokratiske ministre involveret i tilsvarende sager, hvilket ville have givet en hel anden pressedækning: Tænk hvis det nu havde været Sonja Mikkelsen og ikke trafikminister Flemming Hansen, som om eftermiddagen 6. februar efter et krisemøde med Arriva havde udtalt, at hun nu var glad for, at der var en solid løsning på den ustabile togdrift senest 1. oktober, for som om aftenen i 22-nyhederne at have vendt på en tallerken med voldsom kritik af løsningen og tale om "påkrav" og muligheden for at genindsætte DSB på de berørte strækninger. Eller tænk hvis det nu havde været Mogens Lykketofts og ikke Thor Pedersens advokater, som havde deltaget i Jordbrugskommissionens besigtelser af 'hans' tre ejendomme for at vurdere, om hektarstøtten var udbetalt på rette grundlag og oven i købet var fremkommet med forslag til beregningsmodeller. Skal der virkelig en kobling mellem Jysk Rengøring og Farum Boldklub til at vælte Thor Pedersen af taburetten? Apropos Lykketoft viste Jyllands-Pposten sig fra den allermest tendentiøse side, da avisen den 16. december bragte en vaskeægte "sensation" i form af en helsides artikel om Lykketofts kriminelle fortid med henvisning fra forsiden: Lykketoft var for over 30 år siden blevet tilbageholdt af politiet for at have deltaget i en ulovlig indsamling i forbindelse med Vietnamkrigen!! Lykketofts bøde på 200 kr. var oven i købet omregnet til nutidsværdi (1.600 kr.) for at vise, hvor voldsom forbrydelse, der havde været tale om. Jyllands-Posten benytter sig også i høj grad af unavngivne kilder (som f.eks. 'Et centralt placeret medlem af Socialdemokratiet udtaler, at …….'). I min bevidsthed er unavngivne kilder i politiske rivegilder fuldstændig uinteressante - jeg ser for mig billedet af en forsmået politiker, som har brændt fingrene i en magtkamp. Nyrup var langt fra altid uden skyld i de historier, den borgerlige presse med stor vellyst kastede sig over. Her har Anders Fogh en hel anden disciplineret og distancerende tilgang til pressen - tydeligt inspireret af Tony Blairs taktik om så vidt muligt kun at optræde i pressen, når det bidrager til en positiv profilering. Oplagstallene for den trykte presse har gennem de sidste år været dalende. Det er trist, da netop aviser er det ideelle medium til dybdegående kritisk journalistik. Men i takt med, at aviserne ikke lever op til de i indledningen nævnte "hellige" idealer, undergraver aviserne deres egen troværdighed. Alternativt vil stadig flere nøjes med TV som eneste nyhedsmedie, fordi man her med egne øjne kan danne sig sit eget (overfladiske) indtryk af politikeres troværdighed. Med andre ord skyder den borgerlige presse sig selv i foden, hvis der ikke kommer andre boller på suppen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...