EMNER

Gælder frihed alle?

Et lovindgreb mod at bære tørklæde i det offentlige rum er et indgreb i den personlige frihed og i strid mod gode liberalistisk holdninger. Det hævder modstanderne. Heri er jeg helt enig.

Men hvis dette argument ikke bare er en gang hykleri, må det være naturligt, at den frihedselskende holdning også gælder i alle andre sammenhænge. Det må således være alle arbejdsgiver ret uden vrøvl at kunne frasortere de arbejdstagere, der ikke vil indordne sig under arbejdsgiveres krav til de ansattes påklædning. I stedet for som nu, hvor arbejdsgiveren nok i nogle tilfælde i strid med sandheden frasorterer den bedst kvalificerede på grund af ansøgerens påklædning. Men hvilken arbejdsgiver orker at få hele den tyrkiske musik på nakken, fordi han er ærlig? Det må vel også være i overensstemmelse med ærlig liberalisme, at værtshuse og lignede selv bestemmer, hvem de vil have ind som gæster. Og mon ikke mange tragiske familiebegivenheder for indvandrerfamilier kunne have været undgået, hvis det officielle Danmark for mange år side turde have stillet krav til dem på en måde, så de aldrig havde været i tvivl om, at hvis de ønskede at bosætte sig i vores forjættede land, var det på de og de betingelser. Bl.a. at dem der på grund af deres påklædning udelukker sig selv fra det job, som deres langvarige uddannelse har kvalificerede dem til, måske må nøjes med et job som fabriksarbejder. Kan det ikke være resultatet af ærlig liberalisme? En anden integrationsminister vil nok være hensigtsmæssigt. Og hvorfor ikke overdrage jobbet til arbejdsgeniet Lars Løkke Rasmussen? Ham, der både kan passe jobbet som amtsborgmester og folketingsmedlem, og samtidig må tilbringe masser timer i egen bil og taxa, når han i forbindelse med jobbet som amtsborgmester gennemsnitlig brugte 6000 kr. hver måned i transportudgifter. På amtets regning, forstår sig. Jeg synes godt nok, det lyder helt Farum'sk.