EMNER

Gærum er klar til det store loppemarked

Som et godt alternativ til alle de mennesker der ikke vil til Rockparty på Knivholt er spejderne i Gærum klar med et kæmpe loppemarked igen. Som noget helt specielt kan man i år tilbyde ekstra mange fine antik-møbler som man har været heldige at få fingre i. Men det er vigtigt at være hurtigt på banen når dørene slåes op til loppemarkedet lørdag og søndag middag. Der kan købes lopper helt til hen på aftenen, og der er vanvittigt meget at handle med på det kæmpe område loppemarkedet efterhånden fylder. Alle beder nu bare til vejrguderne om sol og ingen regn, men heldigvis har spejderne jo deres store hal, hvor der er både tørt og godt uanset vejrmeldingen.