EMNER

Gærum imponerede

Carsten Hansen er imponeret over initiativerne i Gærum

Anni Andersen var vært ved en rundvisning i Gærum, og Carsten Hansen (med hatten) var tilfreds efter besøget. Foto: Kurt Bering

Anni Andersen var vært ved en rundvisning i Gærum, og Carsten Hansen (med hatten) var tilfreds efter besøget. Foto: Kurt Bering

Mandag morgen ankom minister for by, bolig og landdistrikt Carsten Hansen (S) til Tumlepladsen i Gærum. Her blev han budt velkommen af Frederikshavn Kommunes borgmester Lars Møller (V) og Anni Andersen fra distriktsudvalget. Sidstnævnte fortalte meget passioneret omkring udviklingen i Gærum, og ministeren var imponeret over de mange initiativer. 15 foreninger Anni Andersen havde meget på hjertet og fortalte blandt andet om et blomstrende foreningsliv. - Der er 15 foreninger i alt, og alle foreninger er organiseret i Gærum Samvirke. Alt er jo bare så godt, vil nogen måske tænke, for her er jo det liv, som man kan ønske sig i en landsby, men vi skal stadig udvikle os for at undgå afvikling, sagde Anni Andersen. Ud i virkeligheden Efter at have hørt om udviklingen i Gærum fik ministeren en lille rundvisning i en del af byen, og han var efterfølgende meget tilfreds med besøget. - Det tog næsten en halv time at få fortalt om alle de rigtigt gode initiativer, og det er jeg meget imponeret over, sagde Carsten Hansen. Ministeren understregede, at han var glad for at komme ud i virkeligheden, og at han gerne ville undgå at bruge alt for meget tid på kontoret. Anni Andersen var efterfølgende glad over, at ministeren på eget initiativ havde lagt vejen forbi Gærum. - Der er stor værdi i, at der også bliver lagt mærke til udviklingen her i byen, sagde Anni Andersen.