Gæstedirigent fra Schweiz øver med bykor

Musik 1. marts 2003 07:00

FJERRITSLEV: Lørdag 3. maj kommer medlemmerne af Fjerritslev Bykor på noget at en opgave. De skal give en koncert på Fjerritslev Skole, og sangene er fra forskellige europæiske lande. De skal synges på originalsproget. Samtidigt vil koret blive ledet af en gæstedirigent ved nogle af sangene. Det er schweizeren Peter Friedli, der har haft en lang karriere som sanger og kordirigent. Korleder Kaj Pries fortæller, at koret har øvet et par gange med gæstedirigenten, og det er både svært og sjovt, når der skal synges på eksempelvis fransk og italiensk. - Vi lægger vægt på det musikalske udtryk, så der lægges mere vægt på tonen end udtalen, forklarer Kaj Pries. Der synges også sange fra Schweiz og så vidt muligt med flere afarter af det tyske sprog. Kontakten til Peter Friedli opstod på en ganske pudsig måde. Arnold Lutz, der er medlem af bykoret, stammer selv fra Schweiz og bor nu i Manstrup. På et tidspunkt har han lært Peter Friedli at kende uden dog at have bevaret kontakten til ham. Pludselig en dag løb de to på hinanden i Løgstør. Det viste sig, at Peter Friedli var blevet gift med en dansk kvinde, Kirsten Christensen fra Gatten, og har fået et lille feriehus i Løgstør. Aftalen om at lade Peter Friedli optræde som gæstedirigent ved koncerten lå ligefor. Han er selv uddannet tenor og har sunget i flere kor, inden kan i 1965 blev uddannet kordirigent og derefter stod foran både ungdoms- og voksenkor. Koncerten 3. maj kaldes "Europa synger", og her vil Kaj Pries også lede koret, når det synger danske og engelske sange.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...