Gæster blev syge hos brødrene Price

20 gæster på Adam og James Prices restaurant i København fik Roskildesyge - de kendte tv-kokke ventede en uge med at fjerne østers fra menukortet trods advarsler om, at østers var dårlige.

Kvalme, diarré og opkast. Det har 20 gæster måttet leve med, efter at de har spist på de kendte tv-kokke brødrene Prices restaurant i København. Det skriver bt. Fødevarestyrelsen bekræfter, at 20 personer har fået Roskildesyge, fordi de har spist dårlige østers på restauranten, som hedder Brdr. Price. Restauranten blev advaret Restauranten blev faktisk advaret om, at de østers, som restauranten havde fået leveret, kunne gøre gæsterne syge. To selskaber kontaktede restauranten og fortalte, at i alt 10 gæster var blevet syge, efter at de havde spist østers på Brdr. Price. Men det fik ikke restaurantejerne til at tage østers af menuen. Det bekræfter Fødevarestyrelsen over for bt. I alt er 20 mennesker fra fem forskellige selskaber blevet syge efter at have spist østers fra Brdr. Prices restaurant. Vi har måttet give restauranten en indskærpelse, fordi de var fortsat med at sælge østersene flere dage efter, at de havde to tilbagemeldinger fra selskaber, hvor folk var blevet syge. De havde heller ikke kontaktet os, siger udbrudskoordinator Morten Lisby fra Fødevarestyrelsen til bt. Restauranter har pligt til straks at kontakte myndighederne, hvis de får oplysninger fra kunder om, at de er blevet syge af maden, men det undlod brødrene Price altså at gøre. Price indrømmer fejl Adam Price erkender, at restauranten ikke håndterede sagen godt nok. Over for bt beklager han og fortæller, at restauranten nu har fjernet østers fra menuen. Adam Price indrømmer, at han og broren først droppede østersene og kontaktede Fødevarestyrelsen en uge efter, at de et selskab havde oplyst dem om, at gæsterne var blevet syge af at spise østers på Brdr. Price. Adam Price forklarer, at restauranten ikke straks fjernede østersene fra menukortet, fordi der tit er mange, der siger, at de er blevet syge af østers, selv om det skyldes noget andet, skriver bt.