EMNER

Gæster fra hele kloden

Hotel Jomfru Ane har fået en drømmestart

Hotelejer Christian Abildgaard er meget tilfreds med hotellets belægningsprocent, ligesom antallet af forhåndsreservationer også ser godt ud for resten af året. Foto: Grete Dahl

Hotelejer Christian Abildgaard er meget tilfreds med hotellets belægningsprocent, ligesom antallet af forhåndsreservationer også ser godt ud for resten af året. Foto: Grete Dahl

AALBORG:Hotel Jomfru Ane har fået en drømmestart i Danmarks forlystelsesgade nummer 1.

- Gæsterne har taget ualmindeligt godt imod det nye hotel, og vi er yderst tilfredse med belægningsprocenten, siger den ene af hotellets to ejere, Christian Abildgaard.

Sammen med makkeren René Sørensen åbnede han Aalborgs nyeste hotel 5. juli i år, og selv om hotellet reelt kun har været i drift i ca. to måneder, tyder alt på, at kendskabet til stedet er nået vidt omkring.

Christian Abildgaard:

- Jeg fristes næsten til at sige, at Hotel Jomfru Ane nu er kendt over hele kloden al den stund, at vi har haft overnattende gæster fra fjerne egne af verden som f.eks. Chile, Kina, Australien og Taiwan for nu blot at nævne nogle af landene.

Tom ordrebog

- Dertil kommer naturligvis gæster fra en lang række europæiske lande, tilføjer hotelejeren.

Første- og andenpladsen vedrørende flest overnattende gæster indtages dog af henholdsvis nordmænd og svenskere. Ifølge Christian Abildgaard har Hotel Jomfru Ane haft en gennemsnitlig belægningsprocent på godt 60 i løbet af hotellets første to måneder.

- Så vi har lidt svært ved at få armene ned igen, siger han med et tilfreds smil.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst