Udland

Gæster strandet tre dage på pub

LONDON:I tre dage var 60 personer tvunget til at drikke øl og spille kort, efter at de sneede inde på en pub nytårsaften. Gæsterne ville fejre nytåret i Tan Hill Inn, der ligger i 518 meters højde i Yorkshire Dales og dermed er den højest beliggende pub i England. Men en heftig snestorm, der fejede hen over dele af Storbritannien, fangede dem på pubben. De kunne ikke komme ud til deres biler, og vejene hjem var spærret af snemasserne. /ritzau/AFP