Norge

Gæster taler norsk

RØRBÆK:Centerrådet ved Engparken i Rørbæk har i disse dage travlt med at tilrettelægge besøg fra Høvaag i Lill kommune i Norge i dagene 11.-13. juni, hvorfra der ankommer 16 norske gæster i to busser. Besøget er et resultat af en udveksling mellem Rørbæk og Høvaag, der blev indledt i 1989. På skift besøger de to byer hinanden hvert andet år, og det har indtil nu resulteret i adskillige varme venskaber de to broderfolk imellem. Gæsterne ankommer til Engparken onsdag eftermiddag, hvor de danske værter står klar til at byde dem velkommen inden indkvartering og samvær i private rammer. Næste dag besøger gæsterne sammen med deres værter rosenparken i Aalestrup, hvor der spises frokost. Næste stop er "Nutidsmusset" i Aars, og om aften er der festaften på Engparken. Her er der fælles middag og underholdning ved Gunnar og Knud Erik med musik og sang. Festtalen står Knud Erik for. På afrejsedagen er der besøg og rundvisning på Nørrelund Gods med mulighed for efterfølgende shopping hos Erna i Gavlhuset i Haverslev. Besøget slutter med frokost og kaffe på Engparken, inden der sluttes af og siges farvel og på gensyn næste år i Norge.