Golf

Gæsterne vandt

Gæsterne fra Nordvestjysk Golfklub, der deltog i Sparekassen Vendsyssels golfturnering hos Øland Golfklub, tog godt for sig af præmierne.

Vinder i A-rækken blev dog Johnni Hansen fra Øland Golfklub med 35 point foran Søren Weinoldt, Nordvestjysk Golfklub (33). Samme pointtal opnåede Nicholas Morton, Øland. I B-rækken blev juniorspilleren Rasmus Gunvald Hansen en overlegen vinder (40) fulgt af Niels Maul Knudsen (36), Jens Andersen (30) og Bo Kølby Nielsen (29). Bettina Waldhauer kom nærmest flaget hos damerne med 5,70 meter. Hos herrerne blev det Preben Næsborg med 1,40 meter. Anita Bak vandt længste drive hos damerne og Bo Kølby Nielsen hos herrerne.