Gajhedes topnavne

Galleri på havnen i Skagen byder på en række meget stærke navne

SKAGEN:Lillian og Mikael Gajhede, der sammen lukker op for megen god musik i deres Galleri Gajhede på havnen i Skagen kan i sommer byde på et meget imponerende program. Første koncert i det hyggelige galleri bliver søndag 25. maj klokken 20, hvor Benny Holst, Jakob Rathje og Martin Andersen indleder sæsonen. Senere bliver der et kært gensyn med Skagens berømte bysbar, Marianne Mortensen, der lørdag 21. juni klokken 21 giver koncert sammen med gemalen Michael Vesterskov med band. Søs Fenger Kvartet optræder på galleriet lørdag 28. juni klokken 21. Et af tidens helt store navne i dansk musik er Caroline Henderson, der giver koncert på Galleri Gajhede onsdag 2. juli klokken 21. Hun kommer sammen med Nicholaj Hess og Anders A.C. Christensen. Jesper Thilo Kvartet, som også er et absolut topnavn, optræder onsdag 16. juli klokken 21. Onsdag 13. august er der koncert med Bo Stief og Ole Koch Hansen.