Galaly klar til comeback på Hvide Hus

Martin Frandsen
På et tidspunkt hang en 35-årig kvinde i armene fra 15. sal på Hotel Hvide Hus, da hun torsdag truede med at springe, oplyser politiet. Arkivfoto: Daniel Mikkelsen
EMNER 16. januar 2007 05:00

AALBORG: Alle papirer er endeligt på plads, og Aalborgs hotelkonge Enan Galaly kan bekræfte, at han som tidligere omtalt i NORDJYSKE har overtaget de to Hvide Hus hoteller i Aalborg og i Køge per 1. marts. Dermed vender han tilbage til Hotel Hvide Hus i Aalborg, hvor han fik sin ledererfaring, inden han begyndte som selvstændig. Derfor kender han i forvejen en stor del af personalet og afdelingscheferne på hotellet, og han lægger ikke op til, at der skal ske forandringer med ejerskiftet. - Nej, der skal ikke ske ændringer. Hotellet fungere godt og er et af landets førende. Der er netop blevet investeret cirka 70 millioner kroner i hotellet, som har fået nyt kongrescenter, siger Enan Galaly. Købet får heller ikke betydning for Hotel Phønix, hvor udvidelsen med bl.a. swimmingpool fortsætter, og de to hoteller fortsætter som separate forretninger. Enan Galaly skal dog ud at finde nye direktører til de to Hvide Hus hoteller. I Aalborg efter Karen Melson, som i november sagde ja til et job som leder af Hotel Fjordgården i Ringkøbing. Hvide Hus hotellerne i Aalborg og i Køge var Aage V. Jensens Fondes to sidste i kæden, som Aage V. Jensen opbyggede, og dermed er fonden ude af hoteldrift. - Vi kan nu koncentrere os om vores primære formål, at bevare naturen og beskytte de vilde dyr, siger fondens formand, Leif Skov. - Vi afhænder til en hotelmand, som vil køre hotellerne videre. Det har vi også lagt vægt på af hensyn til vores personale. Og vi kender Enan Galaly fra den tid, han var ansat hos os, så vi ved, hvad han står for, siger Leif Skov.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...