Galatasaray lykkedes ikke med mirakuløst comeback

Vandt 3-1 over Real madrid, men er ude af CL

Didier Drogba gav håb med scoringen til 3-1, men det var ikke nok for Galatasaray. Foto: Murad Sezer/Scanpix

Didier Drogba gav håb med scoringen til 3-1, men det var ikke nok for Galatasaray. Foto: Murad Sezer/Scanpix

ISTANBUL:Galatasaray formåede at levere en gedigen overraskelse, da tyrkerne tirsdag aften slog Real Madrid med 3-2 i Champions League.

Sejren var dog langtfra nok til at sende Fatih Terims mandskab i semifinalerne efter et nederlag på 0-3 i Madrid i sidste uge, men de spanske gæster var godt på hælene i slutfasen.

Alt startede ellers perfekt for madrilenerne, da Mesut Özil efter syv minutter spillede Sami Khedira fri på højrekanten. Med stort overblik fik tyskeren sendt bolden på tværs, hvor Cristiano Ronaldo kunne sende Real Madrid i front med 1-0.

Faktisk kunne Real Madrid allerede have taget føringen efter et par minutter, da Angel Di Maria var tæt på at sende et skud forbi Galatasaray-målmand Fernando Muslera.

Muslera havde forladt sit mål for at hindre Gonzalo Higuain i at nå frem til bolden, og han var meget heldig med at få snittet Angel Di Marias skudforsøg ud til hjørnespark.

Kampen endte dog med at tage en uventet drejning efter en time, da Wesley Sneijder fra baglinjen lagde bolden skråt bagud i feltet, hvor Emmanuel Eboué kunne tordne Galatasaray på 1-1.

Det blev indledningen til en formidabel tyrkisk afslutning, hvor Galatasaray måske alligevel fik Real Madrid til at ryste lidt i bukserne.

20 minutter før slutfløjt bragte Wesley Sneijder hjemmeholdet foran med 2-1, da han snød Reals midterforsvarer Raphael Varane og sendte bolden i nettet.

Kort efter øgede Didier Drogba til 3-1, da han helt suverænt dirigerede en tværpasning i mål med hælen.

Adgangskravet til semifinalerne var på dette tidspunkt en tyrkisk 5-1-sejr, og den kom værterne ikke i nærheden af. I overtiden lykkedes det i stedet for Cristiano Ronaldo at reducere til slutresultatet 3-2.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.