Galathea 3 efterlader sig ønske om dansk forskningsskib

Et forskningsskib vil bidrage positivt til innovation og kreativitet i dansk forskning

Pia Haugaard
Væd­de­ren er net­op vendt hjem til Flå­de­sta­tio­nen i Fre­de­riks­havn. Skibs­chef, kom­man­dør Lars H. Hansen (tv), har et øns­ke om, at Dan­mark får et de­ci­de­ret forsk­nings­skib.FOTO: PE­TER BRO­EN
Forskning 1. May 2007 04:00

Danmark bør have et decideret forskningsskib. Det mener kommandør Lars H. Hansen, der som skibschef om bord på inspektionsskibet Vædderen netop har afsluttet Galathea 3-ekspeditionen. Efter 258 dage og 52.500 sømil på verdenshavene er der kommet skred i ikke færre end 70 forskellige forskningsprojekter om bord, blandt andet inden for biologiske processer, klimaforandringer, jordskælv og havenes plante- og dyreliv. Resultaterne er til at få øje på. - Ekspeditionen har været én stor forskningsmæssig succes. Alle projekter har fået masser af spændende resultater med sig hjem og i mange tilfælde flere end forventet. Den indsamlede datamængde er enorm og udgør forskningsmæssigt en guldgrube, siger Lars H. Hansen. De flotte resultater får skibschefen til at foreslå, at Danmark får et decideret forskningsskib, som kan hjælpe forskerne med at indsamle materiale og forske med fokus på jorden som system. - FNs klimarapport understreger jo vigtigheden i at forske i blandt andet klima. Havet optager for eksempel CO2, men i hvor lang tid, og hvilke konsekvenser får det for plante- og dyrelivet, spørger Lars H. Hansen. Det og flere spørgsmål kan besvares, hvis Danmark stiller et forskningsskib til rådighed for danske forskere, og det er en god idé, lyder det fra en af dem. Stimulerer kreativiteten - Vi skal passe på, at vi ikke drukner i papir på vores skriveborde. Et tilbud om at komme med på en søekspedition stimulerer vores kreativitet og giver os nye udfordringer. Og vi har netop behov for at tænke nyt, da forskning jo er et spørgsmål om innovation og kreativitet, siger professor Peter Roepstorff fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet. Selv har han deltaget i Galathea 3-ekspeditionen med stor succes. - Jeg forsker i fluorescerende proteiner, det vil sige proteiner, der lyser op, og som blandt andet kan kobles sammen med de menneskelige proteiner, så vi kan få et billede af, hvordan for eksempel en medicinsk behandling virker på os, siger han. Peter Roepstorff har undersøgt og fundet ud af, at det såkaldte grønne fluorescerende protein (GFP), også findes i koralrev, og efter ekspeditionen har han fået 126 interessante prøver med sig hjem. - Hvis ekspeditionen ikke var kommet op at stå, havde jeg ikke tænkt i disse nye baner og uden en ekspedition var det ikke muligt at skaffe materiale til den videre forskning, siger han. En procent af budget Galathea 3-ekspeditionen har kostet de danske myndigheder 100 millioner kroner, hvilket svarer til en procent af det beløb, der hvert år ydes til den danske forskning. - Når man sammenligner udbyttet med prisen, synes jeg faktisk, at vi er forpligtiget til at have et permanent forskningsskib, siger kommandør Lars H. Hansen, som mener, skibet bør være en del af det danske Søværn, hvilket ifølge Peter Roepstorff også er altafgørende. - Grunden til den forskningsmæssige succes er jo også, at vi har haft en professionel besætning med stor ekspertise. Så et forskningsskib skal være forankret i Søværnet, fordi Søværnet har den infrastruktur og ekspertise, der skal til, siger han. Forskere om bord på Galathea 3-ekspeditionen ser havet som en meget stor ressource, der rummer mange forskningsmæssige spørgsmål og svar - hvis der altså er politiske opbakning til at søsætte en ny ekspedition.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...