Galimatias?

Nu har jeg lagt mig ud med en lektor, og det er altid farligt

. Ganske vist er det ikke Lektor Blomme fra ”Det forsømte forår”, men lektor Peter Michael Lauritzen, der afvigte søndag beskylder mig for det ene og det andet og en del af det tredje. Blandt andet burde jeg skrive en bog, skriver han. Det har jeg i al beskedenhed også gjort, oven i købet i Dansk Folkepartis regi, og det er partiet, der forhandler den. ”Gensyn med ondskabens ikon” (som den hedder) omhandler mobningen - den sygelige og ondskabsfulde mobning - af partiets første dame Pia Kjærsgaard, og udkom for 14 dage siden. Men det kunne lektor P.M. Lauritsen ikke vide, og det er heller ikke så relevant i den nærværende kontekst. Her er der andre ting på spil, ikke mindst god gammeldags pernittengryn, og her var mit indlæg gefundenes Fressen. Det, der mest er faldet lektoren for brystet, er det faktum, at jeg ikke definerer ord som ”dansk”, ”arabisk”, ”kristen” og ”muslimsk”. Han kunne også have tilføjet ord som ”europæisk”, ”hindu”, ”persisk” og en hel masse andre ord, som jeg tit betjener mig af uden at definere dem. Ikke mindst ordet ”jeg”. Men den lille opgave har lektor Lauritzen været så venlig at spare mig for, idet han har gjort det selv. Han har psykoanalyseret mig. Jeg har et ”jeg” der lider af ”alvorlige proportionskomplekser, hvis ikke ligefrem storhedsvanvid”. Ja, og hvad med forstoppelse, lektor Lauridsen? Eller galoperende fnat? Der er mange ting i vejen med et menneske som undertegnede (jeg tør ikke sige ”jeg” uden at definere det), der skriver ”intellektuel galimatias”. Ja, det er det, jeg skriver, siger lektor Lauridsen. ”Galimatias”. Men aha! Han definerer det ikke!