Dronninglund

Galla og glamour

Gymnasieelever til gallafest

Det var de flotte rober og de smarte jakkesæt, der var fundet frem, da Dronninglund Gymnasium holdt gallafest.
Det var de flotte rober og de smarte jakkesæt, der var fundet frem, da Dronninglund Gymnasium holdt gallafest. Jørgen Ingvardsen

DRONNINGLUND: Traditionen tro var de flotte rober fundet frem, da eleverne i 3.g i sidste uge holdt gallafest på Dronninglund Gymnasium. Sjælden har man set så mange flotte kjoler og så mange jakkesæt på et sted. De smukke kjoler, flotte frisurer og jakkesættene med tilhørende slips eller butterfly og masser af gelé i håret er med til at skabe en feststemning helt ud over det normale.

De mange festklædte unge samledes i den lille hal for at stille op til det, det hele drejer sig om. Der skulle danses Les Lancier. Det er en dans, som de fleste unge ikke stiller op til så ofte, så derfor var der blevet øvet flittigt op til gallafesten, ligesom indmarchen var blevet indøvet.

Gallafesten er en begivenhed, som mange ser frem til hvert år, og der var da også i år lang kø foran gymnasiehallen for at komme ind og overvære det festlige optrin, da de mange, smukke mennesker kom marcherende ind i hallen og begyndte at danse lancier.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden